Her er uddannelsen, der kickstartede min lederkarriere

Et intensivt forløb og samarbejdet med en af verdens førende business schools, IMD i Schweiz, får Scandinavian Executive Institutes internationale lederuddannelse, Leadership Acceleration Programme, til at skille sig markant ud i forhold til andre uddannelsestilbud. Det mener salgs- og marketingdirektør Dagmars Top Haustrups fra Rice A/S. Hun fik for alvor fart på lederkarrieren efter uddannelsen, der blandt andet har verdenskendte, internationale professorer og en tidligere gidselforhandler på programmet.

Tænk, hvis ledere var lige så effektive til at skabe resultater som gidselforhandlere. De lykkes i 95 pct. af alle forhandlinger med at overtale gidseltageren til at overgive sig betingelsesløst uden udsigt til andet end et liv bag tremmer. 95 pct.

Ledere kan lære af gidselforhandlere

I en virksomhed er omstændighederne heldigvis knap så dramatiske, men dine grundlæggende udfordringer som leder er de samme som gidselforhandlerens. Du skal bruge dig selv og dine evner til at skabe relationer og kommunikere med andre til at flytte dem i den retning, du ønsker – og som er nødvendig for virksomheden.

“Men ledere kommer ikke i nærheden af at være lige så effektive, fordi de ikke udnytter deres tilstedeværelse og de samme teknikker til at skabe relationer og øve indflydelse på andre.” Sådan siger Professor i Leadership and Organizational Behaviour ved IMD i Schweiz, George Kohlrieser. Han er tidligere gidselforhandler og psykolog og én af professorerne bag det otte ugers e-learningmodul og coachingprogram, der er en del af lederuddannelsen Leadership Acceleration Programme.

Personligt lederskab og strategisk indsigt

Om Leadership Acceleration Programme

Uddannelsen er et intensivt forløb med to tre-dages moduler i hhv. Kolding og Lausanne, Schweiz. Dertil kommer et modul med otte ugers skræddersyet e-learning og personlig coaching. Hele forløbet er en kombination af praktisk orienteret undervisning, relevante business cases og løbende sparring med nogle af verdens førende undervisere på deres felter. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med IMD specielt til skandinaviske ledere med nogle års ledelseserfaring og med ønsket om at videreudvikle deres ledelsesmæssige resultater. Prisen er DKK 67.475,-

Uddannelsen udbydes af Scandinavian Executive Institute, der også uddanner skandinaviske topledere og bestyrelsesmedlemmer i samarbejde med en anden af verdens førende business schools, franske INSEAD. Udover e-learningmodulet med titlen Learning to Lead rummer Leadership Acceleration Programme to moduler, som afholdes i henholdsvis Danmark og på IMD’s campus i Lausanne, Schweiz.

Uddannelsen er skræddersyet til at udvikle både det personlige lederskab og den strategiske og forretningsmæssige forståelse, der gør ledere i stand til at lede både opad og nedad i organisationen. Altså til at sparre med topledelsen og påvirke virksomhedens strategiske retning og forretningsmodeller og samtidig kunne mobilisere og motivere medarbejderne.

Eller som en anden af underviserne på uddannelsen, Paul Strebel, der er professor i Governance, Strategy and Change ved IMD, udtrykker det: “En god leder mobiliserer og flytter sine medarbejdere. En fremragende leder flytter dem i den rigtige retning.”

Derfor skiller denne uddannelse sig ud

Samarbejdet med IMD var det, der gjorde, at Dagmar Top Haustrup fik øje på Scandinavian Executive Institutes uddannelser. På det tidspunkt sad hun som chef for marketing og forretningsudvikling i Rice A/S, der sælger interiør og accessories i hele verden, og havde dermed allerede godt gang i karrieren. Men hun vidste også, at hun skulle videre.

“Man må aldrig stoppe med at udvikle, og uddanne, sig. Aldrig. Især ikke i en så omskiftelig verden som den, vi lever i. Man er nødt til at følge med, og man er også nødt til at kende sig selv som leder for at kunne navigere både personligt og professionel,” siger Dagmar Top Haustrup.

Også en gevinst for virksomheden

I dag, efter uddannelsen, er hun avanceret til salgs- og marketingdirektør i samme virksomhed. Dermed har både Dagmar Top Haustrup selv og Rice A/S fået udbytte af hendes videreuddannelse.Og sådan går det ofte. Faktisk er 55 pct. af hendes medstuderende på holdet avanceret efter uddannelsen. Nok så bemærkelsesværdigt er det, at 81 pct. af dem, ligesom Dagmar Top Haustrup, er gjort det inden for samme virksomhed.

“Det skyldes ikke mindst, at vi med Leadership Acceleration Programme fokuserer på, at det man lærer under uddannelsen bliver bragt i spil i virksomheden og bliver brugt i de konkrete udfordringer, deltagerne sidder med til daglig. Virksomheden får en leder, som har langt større selvindsigt og gennemslagskraft, og som samtidig har strategisk og forretningsmæssig forståelse til at kunne præge virksomhedens strategi og forretningsmodeller,” siger Steen Buchreitz Jensen, CEO i Scandinavian Executive Institute, der står bag uddannelsen.

“Uddannelse er en investering, der skal give et dobbelt afkast. Den skal udvikle deltagerne og give dem ny viden og indsigt som ledere. Samtidig skal de kunne bringe den viden i spil i virksomheden, som dermed også får en klar gevinst,” tilføjer han.

Et intensivt forløb

Om Scandinavian Executive Institute

Scandinavian Executive Institute har i samarbejde med INSEAD og IMD udviklet en række uddannelsesforløb på højt niveau til ledere, topledere og bestyrelsesmedlemmer: Executive Management Programme er til de topledere, som gerne vil dygtiggøre sig på executive niveau uden at tage en fuld executive MBA. Executive Board Programme er en bestyrelsesuddannelse, som henvender sig til nuværende og kommende professionelle bestyrelsesmedlemmer og topledere, der arbejder sammen med professionelle bestyrelser.

Dagmar Top Haustrup er ikke i tvivl om, at Leadership Acceleration Programme er det, der for alvor har kickstartet den rejse, hun betegner sin lederkarriere som:

“Uddannelsen giver dig et klart billede af, hvem du er som leder, og hvem du gerne vil være. Det er afgørende. Du kan ikke lede andre, hvis du ikke kan lede dig selv, og derfor er det vigtigt, at man både kender sig selv og forstår at bruge de egenskaber, der ligger i ens lederprofil, rigtigt. Og så er selve forløbet utrolig veltilrettelagt. Man føler, at man tjekker ind i en meget velsmurt maskine og et intensivt forløb, som kræver meget, men i en meget koncentreret periode. Bagefter står man udover indsigt og nye redskaber med et værdifuldt netværk af andre ledere, som har samme referenceramme,” siger hun.

Leadership Acceleration Programme fokuserer på det personlige lederskab, selvindsigt og kommunikation, bl.a. gennem personlig coaching, gruppeøvelser og simuleringer. Men uddannelsen stiller også skarpt på de nyeste modeller og begreber inden for strategi- og forretningsudvikling og gør dermed deltagerne til værdifulde sparringspartnere for virksomhedens øverste ledelse og til målrettede og motiverende ledere for medarbejderne.