Maskinmestre spiller en central rolle i teknologiudviklingen

Maskinmestre holder Danmark i gang, og får hjulene til at snurre. Deres faglige kompetencer er efterspurgt arbejdskraft i alle brancher, og er en forudsætning for, at det højteknologiske samfund fungerer. Nu fordobles uddannelseskapaciteten på Maskinmesterskolerne i hele landet. Det sker ved udbygning og nye laboratoriefaciliteter.

Af: Michael Winther

Maskinmesteruddannelsen handler om at omsætte de teknologiske muligheder til konkret og operationel praksis, om miljø- og sikkerhedsbeskyttelse, om innovation og nye veje og måder at gøre tingene på. Om at få samfundet og industrien til at fungere, og om at folde teknologien ud i fuldt flor til gavn for mennesker og miljø.

I grove træk er der i dag 3.000 maskinmestre, der er beskæftiget med service, rådgivning og handel; 2.500 arbejder i industrien og 1.400 indenfor skibsfart og offshore. Hertil kommer 1.000 maskinmestre, der sørger for at få vand, varme og el frem til forbrugerne, mens den resterende del er beskæftiget i andre brancher herunder byggeriet.

Uddannede ledere

Maskinmestre indtager nøglepositioner i enhver virksomhed, og er et centralt omdrejningspunkt for produktivitet, udvikling og innovation samt drift og vedligehold. Sådan har det været siden 1873, hvor de første maskinmestre blev uddannet. I dag er der ca. 8.300 aktive maskinmestre i det danske erhvervsliv, og de er beskæftiget i både den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked.

Maskinmesteruddannelsen, der er en internationalt anerkendt videregående uddannelse, er en mellemlang videregående uddannelse med appeal til både fagligt uddannede og uddannelsessøgende med gymnasial baggrund. Som færdiguddannet maskinmester er karrierevejene uendelige, da stort set alle brancher beskæftiger maskinmestre. Det gælder både nationalt og internationalt.

- Maskinmesteruddannelsen er en bred teknologisk uddannelse, der især fokuserer på svagstrøm, stærkstrøm, termiske maskiner, ledelse samt kultur og økonomi. Som færdiguddannet maskinmester får langt de fleste et ledelsesansvar. Og det er bestemt ikke unaturligt, idet de har en specialiseret højteknologisk viden og mestrer en lang række teknologiske kompetencer. Det gør, at maskinmestre helt naturligt og uden dikkedarer bliver ledere. Det sker selvfølgelig på forskellige niveauer, men der er ret mange, der bliver fabrikschef, teknisk chef, maskinchef, driftsleder eller produktionschef.

Samtidig er de maskinmestre, der har valgt søfartspakken reelt uddannet som officerer til Handelsflåden, og derfor er de gennem uddannelsen blevet ledere, fortæller Per Jørgensen, der er formand for Maskinmestrenes Forening, og selv har en fortid som både maskinchef og fabrikschef samt erfaring fra verdenshavene, som officer i Handelsflåden.

Optaget øges

For at honorere den stigende efterspørgsel på maskinmestre, og for at imødekomme den politiske ambition om at øge uddannelsesfrekvensen af bachelorer og kandidater med teknologisk-naturvidenskabelig baggrund, har maskinmesterskolerne i Danmark gennem de senere år udbygget uddannelseskapaciteten. Der er bygget masser af nye kvadratmeter i både Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn og Svendborg. Og i København har man netop indviet den nybyggede Maskinmesterskolen København i Lyngby, der bl.a. omfatter en ny værkstedsskole, et nyt kølelaboratorium i verdensklasse samt topmoderne 3D simuleringsfaciliteter, som virkelighedsnært og i øjenhøjde kan simulere et kæmpe kraftværk samt motor- og kontrolrum i et stort skib. Samlet budget for byggeriet er 130 millioner kroner.

- Den store udbygning af maskinmesterskolerne som vi har iværksat, og som også indeholder udbygning af laboratoriefaciliteterne, så de står toptunede og moderne betyder, at vi over de kommende år vil øge studenterpopulationen fra 3.000 til 6.000 maskinmesterstuderende. Det er et kæmpe boost til alle brancher og industrisektorer, og et boost der på fornemste vis skal forvalte og understøtte den fremtidige teknologiudvikling i Danmark. En teknologiudvikling der skal give forøget vækst, og samtidig en teknologiudvikling der er grøn og satser grønt, forklarer Per Jørgensen.

Bæredygtig udvikling

I dagene den 23. og 24. November afholder Maskinmestrenes Forening den årlige erhvervskonference Ajour. Det sker i Odense Congress Center, og temaet i år er Management and Technology. Her stilles der skarpt på ledelse, teknologi og innovation i et globalt energiperspektiv. Netop fremtidens energi og energiforsyning er en global udfordring, som maskinmestre både nu og i fremtiden vil være kraftigt involveret i. Ikke bare i den infrastrukturelle logik med hensyn til forsyningssikkerhed på el, varme og vand, men i høj grad også i forhold til energioptimering af maskiner både til havs og på land.

- Maskinmestre arbejder både direkte og indirekte ud fra FN’s 17 verdensmål. Det er faktisk en del af vores DNA, at vi skal beskytte miljø og mennesker. Derfor er vi også kraftigt involveret i energioptimering og omstillingen til et mere bæredygtigt og grønt samfund. Vi samarbejder bredt, og det samarbejde omfatter hele paletten fra industrien over NGO’er til ministerier og styrelser, siger Per Jørgensen.

Maskinmesteruddannelsen

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der er normeret til 4,5 år studier. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik, engelsk, dansk og enten fysik eller kemi. To af fagene skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Håndværkere med godkendte uddannelser kan få op til 1½ år merit, men skal stadigvæk have gennemført de fire nævnte gymnasiale fag, f.eks via ingeniørenes adgangskursus. Se mere om kravene på ug.dk, eller på de enkelte maskinmesterskolers egne hjemmesider, hvor man også kan se mere om specialiseringsmuligheder.