Handelsskolen i Nuuk klar til professionsbacheloruddannelser

Handelsskolen i Nuuk er i vækst. I stor vækst. Det er resultatet af en klar og målrettet strategi for rekruttering, og en strategi, der skal medvirke til at løfte væksten i Grønland og kompetencerne på det grønlandske arbejdsmarked. Vækstdrømmene og kompetenceløftet kan dog blive hæmmet af manglende fysisk kapacitet på skolen og for få kollegieværelser.

Af: Michael Winther

Handelsskolen i Nuuk spiller en afgørende rolle i forhold til at indfri det grønlandske selvstyres politiske ambitioner om at uddanne flere på højere niveau i Grønland. Faglige kompetencer er nemlig i den grad efterspurgte, og det er på alle niveauer og i alle brancher og sektorer. Især er der mangel på veluddannet og kvalificeret arbejdskraft på både akademi-, bachelor- og kandidatniveau, og allerhelst hjemmehørende arbejdskraft, der kender den grønlandske kultur, og som taler sproget.

Tre professionsbachelorer

Det grønlandske uddannelsessystem er inde i en rivende udvikling, og på Handelsskolen i Nuuk er de i gang med at realisere vision 2020. Den omfatter etableringen af tre professionsbacheloruddannelser. Det er Økonomi og IT, International Markedsføring og Handel samt Innovation og Entreprenørskab.

Uddannelserne er skabt til den grønlandske virkelighed, og har stor appeal til det grønlandske arbejdsmarked, der aktuelt er i gang med en storstilet omstilling med fokus på bl.a. design, turisme, iværksætteri og fødevarer herunder fiskeri.

Lovgivningen er på vej, og Handelsskolen er gearet til at modtage de mange nye studerende. Det sker bl.a. med proaktiv og opsøgende studievejledning, lektiecaféer og et motiverende studiemiljø hvor der også er plads til socialt samvær, som spiller en vigtig rolle i den grønlandske kultur.

Skolen prioriterer studiemiljøet og vægter kontinuerlige temamøder, afholder kurser hvor eksamensangst afhjælpes og har fokus på, at personlig udvikling er en vigtig del af et uddannelsesforløb.

- Ja, vi er bestemt klar til at modtage de mange nye studerende på de nye professionsbacheloruddannelser, der forventes sat i søen i 2020. Man kan sige, at vi gennem de eksisterende uddannelser på Handelsskolen, som omfatter grundforløb og akademiuddannelser, har øvet os i, hvordan vi skal tackle situationen i fremtiden, ved at skabe god information, opsøgende studievejledning og et attraktivt studiemiljø. Fakta er nemlig, at vi de seneste år har øget gennemførelsesprocenten fra ca. 50 procent til i dag 73 procent. Det er en høj gennemførelsesprocent i en grønlandsk sammenhæng, og et bevis på, at vores satsning har været rigtig, fortæller Christel Lund Bøjler, der er forstander på Handelsskolen i Nuuk.

Stort rykind

Det grønlandske uddannelsessystem består i dag af velfungerede ungdomsuddannelser, og en række videregående uddannelser fra akademiniveau til p.hd.-grad. Uddannelse er blevet hot, og uddannelsesinstitutionerne har lagt sig i selen for at få den grønlandske ungdom til at søge uddannelsesvejen.

Det lysner, og det vækster, men uddannelsessystemet er samtidig udfordret af geografi og naturens vilkår, der udfordrer en ellers velfungerende infrastruktur. Det betyder, at studielivet bliver vanskeligere, om ikke svært, for det uddannelsessegment, der bor og har familie uden for de store byer. Det oplever de aktuelt på Handelsskolen i Nuuk.

Forstander Christel Lund Bøjler ser frem til at kunne udbyde tre nye professionsbacheloruddannelser.

- Vi har gennem de senere år gjort rigtig meget for at tiltrække studenter og elever til vores forskellige uddannelsestilbud. Vi har været aktive overalt i kommunen og op langs kysten. Vi har udgivet brochurer, været i dialog med de potentielle elever og studenter gennem de sociale medier, vi har deltaget i job- og uddannelsesmesser, og har i det hele taget præsenteret vores uddannelsesportefølje, hvor vi kunne komme til det. Og det er i den grad lykkes. Hagen ved indsatsen er, at vi reelt mangler fysisk plads på skolen til at rumme det store studenteroptag, ligesom Nuuk mangler kollegieværelser og ungdomsboliger til at huse de mange nye indbyggere. Derfor kommer der et naturligt studenterfrafald, og det bremser, eller i hvert fald forhaler, jo i nogen grad den politiske målsætning om at uddanne den hjemmehørende arbejdskraft, forklarer Christel Lund Bøjler.

Variereret erhvervsliv

At det grønlandske arbejdsmarked efterspørger kompetencer over hele feltet, sættes i relief af det seneste offentliggjorte arbejdsløshedstal i Nuuk. I alt 12 personer var uden beskæftigelse. Derfor er uddannelse helt centralt for at indfri de grønlandske ambitioner om vækst, og afgørende for at få det kompetenceløft, der for alvor bringer Grønland ind i en ny æra, hvor et mere variereret og bredspektret erhvervsliv skal danne rammen for nye erhvervseventyr.

- Som situationen er lige nu, kan vi ikke uddanne os ud af flaskehalsene. Vi har behov for at importere arbejdskraft. Især personer med akademisk baggrund er efterspurgte. Derfor er det oplagt for danske kandidater at skele til karrieremulighederne i Grønland. Og så er der jo alle tillægsgevinsterne i form af rå og barsk natur, et varieret kulturudbud, en imødekommende og interesseret befolkning og et hav af fritidsaktiviteter, der spænder overalt fra jagt og fiskeri over skisport til både fodbold og håndbold, siger Christel Lund Bøjler.